Når lysten driver værket

Koldhævede boller med tranebær og kanel – de bedste af slagsen

Koldhævede boller med tranebær og kanel – de bedste af slagsen
Reklame – indeholder reklamelink

Disse boller bliver bedst, hvis man har en røremaskine 🙂

Efter jeg har har fået min skønne Bjørn, Teddy Varimixer fra Spinchy (kan købes her), er det en fornøjelse at eksperimentere med forskellige dejopskrifter. Før i tiden havde jeg svært ved at bruge alle mine grove meltyper, da jeg syntes af bollerne klaskede sammen og blev tørre. Men med en Teddy Varimixer er det en leg. Jeg er fascineret af den måde den ælter dejen på. Det er tydeligt at se, at den bliver æltet ordenligt, og ikke bare kørt rundt!

De her boller er nogle af de bedste, jeg har lavet!

Selvom du måske ikke er så meget til tranebær så prøv alligevel denne opskrift. Tranebær og kanel smager simpelthen helt fantastisk sammen. Jeg har prøvet med alt fra den dyre til den billige kanel, ægte og “normal” kanel. Det jeg har fundet frem til, giver den bedste smag, er den billige kanel fra Netto i pose. Den gav mere smag end ananda’s kanel og ægte kanel, syntes jeg 🙂 Men prøv dig frem, og se hvad du synes bedst om.

Skal man have godt brød, er det vigtigt at man kigger på sin dej, og ikke nødvendigvis bare kommer alt melet i, der står i opskriften med det sammen. Kom lidt i ad gangen, og se hvordan den arter sig. Den kan arte sig forskelligt, alt efter hvilken meltype/mærke man bruger. Dejen skal være klæ og æltes sej i røremaskinen, så lad røremaskinen arbejde lidt før du kommer alt melet i, så kan du fornemme om den bliver ved med at være klasket/flydende eller om den ælter sig sej og smidig. Når dejen slipper kanten på skålen, er den rørt færdig.

Læs gerne opskriften igennem førend du går i gang.

 

Opskrift

Antal ca. 12-15 stk.

5-8 g Gær

5 dl vand

2 dl mørk øl

2 spsk. græsk yogurt

22 g flagesalt

2 ½ spsk. kanel

125 g tranebær

1 spsk. honning

100 g rugmel groft (jeg bruger denne)

200 g speltmel fuldkorn (jeg bruger denne)

400-450 g tipo 00

Dag 1

Opløs gæret i vandet. Tilsæt græsk yogurt, rugmel, speltmel og halvdelen af Tipo melet og rør det i røremaskinen. Tilsæt herefter det resterende mel, salt, honning, øl og kanel. Når dejen efter ca. 20 min er æltet smidig, blank og slipper siderne på skålen, tilsættes tranebær (drys gerne lidt mel på tranebærene inden de kommes i dejen) og der røres kort rundt.

Kom husholdningsfilm og et rent viskestykke over skålen og sæt den på køl natten over (ca. 8-10 timer).

Dag 2

Tag skålen ud af køleskabet, og lad den hvile på køkkenbordet i en time.

Kom to bageplader i ovnen og sæt ovnen på max. grader varmluft (250-300 grader).

Drys lidt speltmel ud på bordet, og skær dejen ud til 12-15 boller evt. med en dejspartel, drys lidt speltmel på bollerne.

Når ovnen er varm kommes bollerne på bagepapir på de varme bageplader, og der skrues ned på 220 grader.
Bag bollerne i ca. 12-15 min til de har fået en mørk overflade og sprød skorpe.

God fornøjelse

Knus S

 

  



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *