Når lysten driver værket

Hjemmelavet koldskål

Hjemmelavet koldskål

Vi er vilde med koldskål herhjemme! Så snart vi rammer april måned er det hjemmelavet-koldskål-tid for os. En tur op i sommerhuset, en god portion hjemmelavet koldskål, og lyden af havets brusen (ja det lyder poetisk – og det er det også). Det er det, som jeg forbinder med forår og at sommeren er på vej (den sommer vi håber på, at vi får) … 🙂

 

Ingredienser

4 æggeblommer

5 spsk sukker

1 vaniljestang

Saft fra 1 citron

1/2 dl fløde

3 dl tykmælk

3 dl kernemælk

 

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland det med lidt af sukkeret. Kom sukker, vanilje og æggeblommer i en skål og pisk det til en lys og luftig æggesnaps. Tilsæt de resterende ingredienser og rør kort rundt. Kom det evt. på flaske med de tomme vaniljestænger på køl natten over. Eller nyd den med det samme evt. med jordbær og kammerjunker 😉

God fornøjelse!

  



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *