Når lysten driver værket

3D scanning og status på graviditeten

3D scanning og status på graviditeten
Indeholder reklamelink

3D scanning hos Spire

I torsdags var vi til 3D scanning hos Spire på Frederiksberg. Vi har været hos Spire flere gange (for egen regning), og er kommet igen, da vi alle gange har haft en virkelig god oplevelse. Vi er alle gange blevet scannet af Pernille, som er en enormt dygtig sonograf med en lang erfaring, der gør, at man føler sig i trygge hænder. Hun laver altid en meget grundig gennemscanning af fosteret/barnet i forhold til organer, navlestreng, fostervand og alt det andet der skal tjekkes. Frederik og jeg havde besluttet (måske var det egentlig mest mig, der havde besluttet det, men det andet lyder bedre) at vi skulle til en 3D scanning, når jeg var i uge 28. Dels fordi det bare er super hyggeligt og rart lige at få et kig ind i babybulen, og se hvordan hun har det, og om alting er, som det skal være. Men også for at se hende i 3D når hun havde fået lidt mere sul på kroppen, og se hvordan hun ser ud, selvom hun godt nok kun vejer 1011 g. pt. Det er fantastisk og meget fascinerende at følge med i hendes udvikling. JEG GROR ET LILLE MENNESKE INDENI MIG! Jeg synes stadig, at det er helt vildt!

Hos Spire har de et virkelig godt udstyr, hvilket gør at man får rigtig gode billeder og videosekvenser af sit lille vidunder med derfra, og man får tilsendt det hele på mail, så man kan downloade det – helt perfekt!

   

Status på graviditeten.

I går gik jeg ind i uge 29 og dermed 3. og sidste trimester. Ventetiden føles som en evighed og samtidig er det jo lige om lidt. Inden vi har set os om melder den lille fis sin ankomst, og vender op og ned på vores liv – og vi GLÆDER os!

Jeg fandt ret tidligt ud af at jeg var gravid, jeg var kun 3 uger henne. I uge 5-6 begyndte kvalmen at melde sin ankomst. Sådan en konstant tømmermændsfornnemelse… Den gik heldigvis væk fra den ene dag til den anden i uge 10, og det var en enormt mærkelig følelse lige pludselig fra den ene dag til den anden at have det godt igen. Mon der var noget galt? Havde hun det godt? En masse spørgsmål fløj gennem mit hovedet, for jeg kunne da ikke bare have det godt lige pludselig. Er det ikke meningen at man skal have det dårligt meget af graviditeten? Jeg havde i hvert fald hørt en masse skrækhistorier inden jeg blev gravid, om graviditeter der nærmest var som en sygdom, og jeg hørte sjældent om de gode historier… Men jeg har en af de gode historier. Jeg har aldrig haft det så godt, som under min graviditet. 2. trimester har været fantastisk, og jeg har hverken følt mig træt eller besværet på nogen som helst måde. Det lader til at den påvirkning det har på mig både psykisk og fysisk er meget positiv, så jeg har bare nydt det fuldt ud, og det har indtil videre været helt fantastisk.

   

 

Sparkene har hjulpet på bekymringerne

Den nervøsitet, uro og bekymring blandet med en masse glæde og forventning der opstår, når man har set de to streger på graviditetstesten, og efterfølgende har set det lille hjerte blinke, de forfølger én. Den afmagt der er ved, at du hverken kan gøre til eller fra men bare håbe og tro på, at alt nok skal gå godt den ulmer hele tiden. Jeg/vi vil gerne have og være i kontrol, men babybagning er virkelig ude af ens egne hænder. For mig har det virkelig hjulpet jo ”større” jeg er blevet, at jeg nu ikke bare ved at jeg er gravid men, at man rent faktisk kan se, at der vokser et lille liv derinde, og så har de daglige spark og rotationer virkelig hjulpet. Hendes spark er livstegn og tegn på at hun har det godt derinde. Hvilket er enormt betryggende og livsbekræftende.
Jeg glæder mig så meget til at møde hende, og til at vi skal være en lille familie. Det bliver så stort, at skulle være mor men endnu større at se ham jeg elsker mest i rollen som far.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *