Når lysten driver værket

Solerokage – nøddebund med vanilje- og passionsfrugtmousse

Solerokage – nøddebund med vanilje- og passionsfrugtmousse

Indeholder reklamelinks

 

Jeg har siden, jeg var lille været helt vild med Solero isen. Den perfekte kombination af det søde i form af vaniljeis og det syrlige i form af en eksotisk frugtsorbet. Mums! Så jeg har prøvet at gøre kunsten efter i mit bud på en solerokage. Du kan se hvordan man laver kagen step by step på min Instagram her, under det højdepunkt der hedder ‘Solerokage’.

Til ca. 25 pers.

Nøddebund

5 æggehvider stuetemperatur (ca. 160 g)

240 g sukker

80 g smør

1 knsp salt

½ tsk vaniljepulver

2 spsk mandelmel

 

Karameliserede nødder til nøddebunden

250 g sukker

4 spsk vand

100 g hasselnødder

100 g mandler

50 g usaltet pistacie (jeg benytter disse både til pynt og bagning)

 

Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.

Start med karamelliseringen af nødderne. Kom sukker og vand på en tykbundet pande. Lad sukkeret smelte ved middelvarme. Hak nødderne groft (men ikke alt for groft) og kom dem på panden. Lad dem riste til de er sprøde og gyldne. Afkøl på et stykke bagepapir.

Smelt smørret og lad det afkøle.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt herefter lidt sukker ad gangen, tilsæt til sidst salt og vaniljepulver. Marengsen er færdigpisket når den er helt stiv og blank.

Kom de karamelliserede nødder og mandelmel i marengsen og vend forsigtigt med en dejskraber. Vend herefter det afkølede smør i. Kom dejen i en springfrom (ca. 25 cm i diameter) og på en rist midt i ovnen i ca. 40 min til den er gylden (bagetid er meget forskellig fra ovn til ovn, så hold øje med din bund. Den skal stadig være lidt klæ, når du stikker en kagenål i den).

Lad den afkøle helt på en rist før du befrier den fra formen.

Når bunden er afkølet kommes den på et fad med en kagering rundt om eller lad den blive i samme springform med bagepapir i bunden. Kom kageplast rundt i kanten.

 

Vaniljemousse

5 dl fløde

1 dl creme fraiche 5 %

½ god vaniljestang (jeg benytter denne)

1 spsk sukker

4 ½ ark husblas

 

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10-20 min. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom 1 dl fløde, vaniljesukkeret, det resterende sukker samt de tomme vaniljestænger i en tykbundet kasserolle og varm stille op. Fløden må godt komme op og blive godt varm, lige under kogepunktet. Skru ned for varmen og lad fløden stå lidt indtil du tilsætter husblas i den varme fløde.

Letpisk de resterende 4 dl fløde og vend forsigtigt creme fraiche i. Tilsæt 1/3 af den letpiskede fløde i den lune vaniljefløde og rør godt rundt. Kom herefter vaniljemassen over i den letpiskede fløde og vend forsigtigt. Hæld vaniljemoussen over den helt afkølede nøddebund og sæt på køl i minimum 3 timer.

 

Passionsfrugtmousse

4 dl fløde

250 g passionsfrugtpuré (kan købes her)

Saftens fra 1 appelsin

½ tsk vaniljepulver

2 spsk sukker

5 ½ ark husblas

 

Udblød husblas i rigeligt vand i ca. 10-20 min. Smelt den frosne passionsfrugtpuré i en lille kasserolle sammen med appelsinsaft, vaniljepulver og sukker. Vrid husblas for vand og tilsæt den i den lune saft. Pisk fløden til næsten fast flødeskum. Tilsæt lidt af flødeskummet i passionsfrugtsaften og rør godt rundt til en ensartet masse og kom det herefter i flødeskummet og vend forsigtigt. Hæld passionsfrugtmoussen på den kolde kage (det er vigtigt at vaniljemoussen har sat sig) og sæt på køl minimum 3-4 timer gerne natten over.

Server kagen som den er er kom et marcipanbånd omkring.

Marcipanbånd

375 g marcipan

2 spsk glukose sirup

Ca. 70 gram flormelis

Pastafarve (jeg brugte gul og hvid pastagarve fra wilton)

Ælt alle ingredienserne sammen til du har fået en ensartet marcipan. Lad den hvile på køl i minimum 30 min. Mål din kages omkreds og højde og rul marcipanbåndet ud derefter. Efter du har udrullet marcipanbåndet kan du evt. rulle en gang med denne rulle, for at give det et flot mønster. Skær herefter marcipanbåndet til i de ønskede mål.

 

Pynt

Stedmoderblomster (kan købes her)

Chokoladekrymmel (blendet hvid chokoladeknapper blandet med sølv støv)

Pisiacie

Marengs

Glimmer (disse bruger jeg mest sølv og bronze)

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *