Når lysten driver værket

Hvad vi har købt af babyudstyr og hvorfor?

Hvad vi har købt af babyudstyr og hvorfor?

Hvad og hvor meget skal man købe til sit lille pus…? Man læser diverse bedst i tests og bliver ikke rigtig klogere… Jeg gjorde i hvert fald ikke, det var en jungle at finde rundt i…

Jeg skal se og føle, før end at jeg tager en beslutning. Dog havde jeg gjort mig nogle tanker om de forskellige ting forinden, der gjorte valget lidt nemmere. Meget af det vi har købt, har vi fået anbefalet af vores forældre, venner og mødre på Instagram 🙂

 

Bedside crib

Vi har simpelthen ikke plads til den store Juno seng inde i vores soveværelse, så derfor har vi købt denne. Den er smart, da den kan justeres i højden, så den passer til ens seng, nem at klappe sammen, og siderne kan lynes ned, så du kan ligge og kigge og kysse på din baby. Frederik og jeg er begge store mennesker, med en almindelig størrelse seng, så pladsen er en smule træng, så jeg synes ikke, at der er plads til hende i sengen. Nu må vi se, om hun vil ligge i den…?

Autostol

Autostol giver lidt sig selv, når man har en bil, så jeg tænker ikke, at den behøver så meget forklaring.

Højstol

Vi har købt en højstol fra Nomi by Evomove og tilkøbt en babyindsats. Det er en stol, der kan udvikle sig i takt med barnets udvikling. De føste 6 måneder, er det oplagt at have babyindsatsen, så baby kan være med i køkkenet, når man laver mad, og med ved spisebordet osv. og derefter kan de sidde på stolen med bøjle.

Badekar

Vi har købt et fold ud badekar fra Karibu. Det er super smart, da det ikke fylder så meget, når man ikke skal bruge det. Det har faste/hårde ben, så det er helt stabilt.

Barnevogn

Vi har købt en Big Star Supreme fra Emmaljunga i farven Dakar, og det er der flere grunde til. Første grund er, at vi gerne ville have en barnevogn med langt liggemål, så hun har muligheden for at sove i den længere tid, og så der er plads og mulighed for at komme lift samt voksipose i. Anden grund er, at Frederik og jeg, begge er meget høje mennesker, derfor så det simpelthen for fjollet ud til os at gå rundt med en lille vogn. Tredje grund er, at vi ønskede en vogn med drejehjul foran.

Voksipose

Der er helt vildt mange, der har anbefalet mig at købe en voksipose. Frederik og jeg har også selv ligget i voksiposer, da vi var små, så sådan en måtte vi selvfølgelig også eje. Flere skrev til mig, at man ikke skal gå på kompromis ved at købe andet end voksi. Vi har købt den der hedder Voksi Classic+ forest, grå.

Voksipose til autostolen

Der var flere der anbefalede mig en voksipose til autostolen, så man ikke skal pakke baby så meget ind og ud før og efter kørsel, men bare lige kan regulere temperaturen ved at lyne voksiposen op. Det var simpelthen et for godt argument til, at vi ikke også skulle have sådan én. Vi har købt den der hedder; Voksi Move kørepose autostol, metallic.

Ammepude

Den giver også lidt sig selv 😉 Selve puden er fra Vanilla og betrækket er fra Konges Sløjd

Babynest

Som navnet antyder så fungerer den som en rede for barnet. Det skulle efter sigende være trygt for barnet at ligge i sådan en, når de ikke ligger hos mor eller far, så han/hun er mere svøbt ind. Vi har planer om, at den primært skal ligge i den bedside crib, som vi har købt. Denne er fra Vanilla.

 

 



1 thought on “Hvad vi har købt af babyudstyr og hvorfor?”

  • Det er nogle virkelig gode ting I har købt 😄 til vores datter fra september, har vi købt samme bed side crib, barnevogn, babynest og højstol. Alle tingene bliver brugt dagligt og vi er så glade for det.
    I stedet for voksiposen købte vi dog en sleepbag men princippet er det samme, vi bruger den i stedet for lidt hvilket fungere rigtig godt. 😌

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *