Når lysten driver værket

Vi skal flytte!

Vi skal flytte!

Vi skal flytte!

Det er faktisk mærkeligt at se på skrift og ret angstprovokerende… Det hele er gået så stærkt. Vi snakkede om at flytte i sommerferien, og som nogle af jer måske læste på min næstseneste post, så er der ikke langt fra tanke til handling hos os. Vi tog derfor kontakt til en ejendomsmægler og fik sat lejligheden på markedet d. 15/09, 18/09 kom der et bud, 19/09 nåede vi til enighed i forhold til pris, og den 22/09 blev der skrevet under. Både os og køber har egentlig stadig fortrydelsesret, men det satser vi ikke på at nogle af os ønsker 😉

Men hvad skal I så?
Ja, det er et godt spørgsmål… Vi havde på ingen måde forestillet os, at det ville gå så stærkt… Den gennemsnitlige liggetid på Frederiksberg er 4 måneder, og vi ønskede en lang overtagelse på 6 måneder. Køberne har solgt deres hus i Jylland og ville egentlig gerne flytte så hurtigt som muligt – men det var vi ikke klar til, og vi helst gerne være fri for at flytte to gange. Så vi er kommet frem til en overtagelse, der hedder 15/02/2020, hvilket jo er LIGE OM LIDT!

Men hvad kunne I godt tænke jer, tænker du nok…?
At skulle finde sig et nyt hjem, og et hjem vi forstiller os, at vi skal bo i i hvert fald de næste 10 år, er en proces. Man har nogle søgekriterier fra start, som langsomt ændrer sig – eller vores gør i hvert fald. Man kan ikke få det hele, medmindre at man er stinkende rig, så vi må nogle steder gå på kompromis, men hvor har vi lyst til at gå på kompromis, er vi pt. ved at finde ud af. Hvorom alting er, så leder vi efter et håndværkertilbud, som mægleren så pænt sagde ”ja, I leder efter et dødsbo”… hvilket nok er, hvad vi gør. Vi leder efter noget, som vi kan lave til vores eget, præcis som vi gerne vil have det, noget som vi kan vokse i som familie, og med højt til loftet med stuk. Dog hænger lejligheder, eller huse, som disse ikke på træerne, og hvis der bliver sat et godt håndværkertilbud til salg, så når det sjældent at komme på markedet, da det er eftertragtet. Derfor er vi ude at se en masse i forskellige områder, og forskellige typer bolig, så vi er klar til at slå til, når det rigtige tilbud dukker op.

Er I da fuldstændig gået fra forstanden…
Renovere med et lille barn? Ja, det er vi måske nok. Men vi tager det stille og roligt og har 8 ugers sommerferie næste år, og en god familie, der kan hjælpe til med Ava. Det er drømmen og tankerne lige nu, og jeg drømmer om at blive inde omkring byen, da jeg elsker at være på barsel herinde, men lad os se hvad det ender med… Stay tuned! 😉



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *