Når lysten driver værket

Marengsjuletræer/maregnskys

Marengsjuletræer/maregnskys

Ca. 30 stk. juletræer

 

150 g stuetempereret æggehvide

150 g sukker

100 g flormelis

2 tsk eddike (jeg brugte æblecidereddike)

Pastafarve (wilton mosgrøn)

 

Pisk æggehviderne stive og tilsæt herefter lidt af sukkeret (ca. 2 spsk) lad det piske i nogle minutter og tilsæt herefter lidt mere sukker, fortsæt indtil der ikke er mere sukker tilbage – dette tager ca. 15 min. Sigt flormelis i, tilsæt eddike og pisk videre til en ensartet og blank marengs.
Kom den ønskede mængde pastafarve i og vend med en dejskraber.
Jeg står altid og arbejder lidt med marengsen med en dejskraber efterfølgende, så den ikke er “alt for luftig” og til at skære over, men mere sej og kan danne nogle lange toppe.

Kom en tyl (wilton 8B) i en engangsprøjtepose og kom herefter marengsen heri. Sprøjt ud ved at lave tre tryk ovenpå hinanden.

Tænd ovnen på 80 grader alm. ovn og lad marengsjuletræerne stå ude og tørre i ca. 30-45 min. før de kommes i ovnen.
Kom marengsjuletræerne i ovnen i ca. 2 timer.

 

Sådan kan de også komme til at se ud

God fornøjelse



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *