Når lysten driver værket

Fødselsberetning – en førstegangsfødende kan også føde hurtigt og ukompliceret.

Fødselsberetning – en førstegangsfødende kan også føde hurtigt og ukompliceret.

Dagene blev længere og længere i takt med, at jeg gik over termin. Jeg synes faktisk at det var hårdt, at være i venteposition, og jeg følte mig lidt alene, da Frederik var i gang med at skrive afgangsprojekt. Er det nu, er det i morgen, er det om to uger? Det var ude af mine hænder… Og dog. Lige pludselig vidste jeg ret præcist hvornår det skulle være, hvornår vi ville møde vores lille datter for første gang, og vores liv ville ændre sig for altid. Det blev en igangsættelse d. 14/01-2019, endnu en dag hvor det kom bag på hele Danmark, at der var sneglatte veje.

 

Lad os starte fra begyndelsen

Jeg ville for alt i verden gerne undgå medicinsk igangsættelse, så jeg havde et par uger op til termin fået rebozo massage og modnende akupunktur. Da terminsdatoen var passeret, fik jeg lavet en hindeløsning til jordemoderkonsultation d. 9/1 med meldingen om, at der ingen livmoderhals var tilbage, og at jeg var 2-3 cm åben… ”What? Hvordan kan jeg have åbnet mig uden at have mærket det”. Jeg havde sagt til Frederik forinden ”jeg kan nok slet ikke få lavet hindeløsning, da jeg sikkert er helt lukket dernede”… Det var jeg så ikke, for min krop var langsomt i gang med at modnes. Min mave var godt nok stenhård en gang imellem, men det var ikke noget der gjorde ondt, gjorde at jeg skulle stoppe op, eller lign.

Manglende liv…

Søndag d. 13/01 (41+1) ringer jeg til hospitalet, da jeg ikke har mærket så meget liv siden fredag aften, og de siger, at jeg selvfølgelig skal komme ind og blive tjekket. Jeg bliver undersøgt indvendigt, får foretaget hindeløsning, bliver scannet af en læge – alt var som det skulle være, men de så ingen grund til at trække den, når nu jeg var så langt henne, og tilbød mig derfor, at de kunne tage vandet dagen efter d. 14/01 kl. 9. Det hele var en anelse presset, for Frederik stod og skulle aflevere sit ingeniørprojekt d. 15/01, men vi var selvfølgelig begge enige om, at vi under ingen omstændigheder skulle gamble med Avas liv, og takkede derfor ja til igangsættelse.

(Det sidste mavebillede jeg har)

Igangsættelse

Jeg kunne nu indstille mig på, at det var ’i morgen’… Eller jeg prøvede i hvert fald – tanken om at, jeg inden for kort tid, ville sidde med vores datter i mine arme for første gang, var så surrealistisk… Jeg øvede min laboro-vejrtrækning for sidste gang (jeg har gået til fødselsforberedelse hos Smerfri fødsel), lagde mig på puden og bad til, at min krop ville arbejde med mig, og helt naturligt sætte veerne i gang, når jeg fik taget vandet, så jeg kunne undgå medicinsk igangsættelse.

Fødslen

Det blev morgen d. 14/01 og Frederik og jeg kørte afsted mod Herlev Hospital i sneglefart, da det var den første dag på året med sneglatteveje. Vi havde vores 5 tasker med snacks, pusletaske og alt vores andet habengut– ja man bliver klogere. Jeg havde pakket som om, at vi skulle flytte ind, og at der ingen indkøbsmuligheder var i nærheden… Men tænk nu hvis jeg fik lyst til et eller andet, som jeg ikke havde købt… Lad mig sige det sådan, jeg fik KUN brug for brikjuice…

Vi kom ind i fødemodtagelsen kl. 9:30 og kl. 10 fik jeg taget vandet og lagt klyx – og så tog det ellers fart. Kl. 10:20 kom veerne, og jeg var ikke i tvivl. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og kunne se, at jeg havde fået de famøse røde kinder, som de snakkede om til fødselsforberedelse. Jeg gik ligeså stille i gang med laboro-vejrtrækning, som jeg havde indøvet de sidste 4 måneder (man trækker vejret hurtigt og overfladisk, og i takt med at intensiteten af veerne stiger øger man hastigheden af sin vejrtrækning). Det var SÅ rart, at jeg havde noget at forholde mig til!!! Nu var det bare mig  og min vejrtrækning i min egen lille bobbel.

Vi fik en p-tilladelse af jordemoderen, og skulle ned og lægge den i bilruden. ”Så kan I lige gå en tur, og sætte lidt gang i veerne. Jeg tænker, at I skal komme tilbage om 2 timer, så undersøger vi dig lige igen” sagde jordemoderen. ”Så lang tid går der i hvert fald ikke” fik jeg fremstammet under en ve. Det jeg ikke vidste var, at jeg lige nu stod midt i en vestorm, men jeg kunne dog sagtens være i det. Der var ca. 2-3 min mellem hver ve på vej ned til bilen, og kun ca. 1 min mellem hver ve, på vej op fra bilen. Vi kom op i fødemodtagelsen, og jordemoderen kunne godt se, at det var på tide, at komme ind på en fødestue. Kl. er 11 på det her tidspunkt, og det vil sige, at det er 40 minutter siden, at jeg fik den første ve.

Vi kommer ind på fødestuen, og nu bliver veerne intense. Der er ca. 20-40 sekunder mellem hver ve, men jeg var til stede og i kontrol – jeg mistede ikke modet eller syntes, at det gjorde for ondt på ét eneste tidspunkt. Det var da en enorm ubehagelig murren i underlivet, men jeg kunne sagtens være i det. Jeg sørgede for med hjælp fra Frederik at koncentrere mig om mine fokuspunkter (slappe af i hænder, skuldrer og kæbe), og min vejrtrækning. Dog tænkte jeg, at hvis det her skal fortsætte i 8 timer, så skal jeg have al den smertelindring I har på hylderne, for nok kan jeg holde det ud i et par timer endnu, men ikke 8 timer. Jeg havde fået indprintet i mit hoved, at fødslen da som minimum ville vare ca. 8-10 timer, nu hvor jeg var førstegangsfødende.

 

Kl. blev 11:30 og jeg begyndte at sige noget der minder om dyriske lyde, ja lyde jeg aldrig har praktiseret før… Jordemoderen spørger derfor, om ikke jeg har lyst til at gå en tur på toilettet. Frederik gik med mig derud, og jeg ved ikke hvordan I har det, men vi laver ikke nummer to foran hinanden, og jeg fik bare lyst til at råbe ”jeg skal skide”, for det skulle jeg altså. Jeg fik en enorm pressetrang, og spurgte ”hvordan kan det være, at jeg føler, at jeg skal presse, når jeg ikke er klar til at føde endnu”. Jordemoderen hjalp mig ind på fødelejet, og sagde, ”nu tjekker vi dig lige, og ser hvor langt du er”. Hun smiler pludselig meget overrasket til mig og siger ”Sofie du er 10 cm. åben, og du er mere end klar til at føde”. Det var en enorm befrielse nu at være i pressefasen, og at jeg på en anden måde aktivt kunne gøre noget, når der kom en ve. Kl. 12:26 havde jeg presset i ca. 50 min, og jordemoderen bad mig om at tage mine hænder ned mellem mine ben. Jeg fik lov til selv at tage hende op til mig. Der er du jo! Vores fine, lille Ava.

Vi var så heldige at have min svigermor med under hele forløbet. Hun er jordemoder, og det var en fantastisk tryghed, at havde hende med – både for mig og Frederik. Det er også hende, der har taget billederne 🙂

Man må yde, før man kan nyde… Jeg mener, at jeg har ydet min del, så nu var det vist tid til en cheeseburger, leveret af min svigerfar 😉 Bemærk alle de poser øverst venstre hjørne. Det er de uanede mængder snacks, jeg snakkede om…



4 thoughts on “Fødselsberetning – en førstegangsfødende kan også føde hurtigt og ukompliceret.”

  • Som højgravid (og førstegangsfødende) så er det en ren fornøjelse endelig at læse en fødselsberetning der ikke er vild, voldsom, laaaang og måske lidt forskånet for de smertefulde detaljer hihi. Alle fødsler er forskellige men det var rigtig dejligt at læse en beretning som din 🙂 Tillykke med Ava og de 1 år🇩🇰😊

    • Hej Jannie
      Det er nemlig også det, der er vigtigt for mig at pointere. Fødsler er ligeså forskellige som os mennesker, men det kan også gå ukompliceret og hurtigt for sig, tydeligvis, for en førstegangsfødende 😉
      Knus sofie_ronsholt@hotmail.com

  • Jeg var til undersøgelse dagen efter min termin. Første barn fødte jeg ved akut kejsersnit i ugr 35, så derfor blev jeg fulgt tæt, da jeg ogdå flere gange i denne grsvidtet havde blødt. Det var også årsag til undersøgelse dagen efter min termin. Alt er som det skal være, indtil vi skal gå fra hospitalet. 5 min inden vi skal gå derfra skriver vi til min mor, som har første, at vi kommer ud til aftensmad. Men fra den sms og til jeg får veer går der 5 -10 min. I dag takker jeg alle for, at jegvar på hospitalet. Husker første ve som værste smerte nogensinde, får sagt det skal stoppe nu. Jordemoderen svarer bare, det er ikke værre dig end andre. Tænker hvad ved hun om det.. men hun får sagt du er 2 cm åben, men du skal forventeat åbne dig 1/2 – 1 cm i timen. 20 min efter førdte ve, fik jeg pressetrang, jprdemoderen mente ikke det var rigtigt, men tjekkedemog da, da jeg mente at jeg ikkr var i tvivl. Ganske rigtig jeg bar 10 cm åben og 3 presveer senere, hev jeg selv min datter ud. Så 28 min fra første ve til hun lå på mig.

    • Hej Kirstine
      Tusind tak for at dele.
      Hvor er det bare vildt – kroppen er simpelthen så fascinerende!! Du er sej – det er noget af en vestorm, du har været igennem .
      God aften.
      Knus Sofie

Skriv et svar til sofie_ronsholt@hotmail.com Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *